60 19 01 92
info@toughtrails.dk

EM kvalifikation

EM kvalifikation

Tough Trails: Reach for the Sword starter år 2020 ud, med at blive et kvalifikations-løb til Europa Mesterskabet i OCR.

Vi har nu et tæt samarbejde med Danish Obstacle Course Racing Association (DOCRA). Det betyder at Elite løberne nu har mulighed for at kvalificere sig til EM, til Tough Trails: Reach for the Sword.

DOCRA

DOCRA er en frivillig og uafhængig, non-profit, forening, stiftet i 2015, hvis formål er at fremme udøvelsen af dansk forhindringsløb (OCR).

DOCRA arbejder for at fremme dansk forhindringsløb på politisk niveau, for at få forhindringsløb anerkendt som en officiel sport, og endeligt for at fremme optagelse i Dansk Idrætsforbund.

http://www.docra.dk/docra/om-docra

Ser vi på de sidste års resultater fra VM og EM, så er det tydeligt at Danmark repræsenteres af top atleter, som er blandt de bedste i verden til OCR.

OCR WC 2019
Medal count leaderboard
OCR VM 2019

Kampen om anerkendelse

Er OCR anerkendt som sport i Danmark?

Nej.
OCR er anerkendt som en AKTIVITET under Dansk Atletik Forbund.

Hvorfor vil vi anerkendes som sport?

Vi ønsker at vores atleter kan få samme fordele, som andre atleter der repræsenterer Danmark.

Hvilke fordele kan vi eks. få?

Sportslig Godkendelse fra Team Danmark til ungdoms, erhvervs og videregående uddannelser. Det giver bl.a. mulighed for økonomisk tilskud, ekstra tid til studiet og supplerende undervisning.

Hvordan bliver OCR anerkendt som sport?

Vi har brug for flere OCR-foreninger og udøvere i foreningerne.
Helt præcist skal vi bruge 15 OCR-foreninger og 2.000 udøvere (samlet set) i disse foreninger, for at kunne blive anerkendt.

Derfor er det vigtigt at vi står sammen, støtter vores atleter og kæmper for sportens fremtid i Danmark, med foreningen DOCRA.

DOCRA officials

DOCRA stiller op med officials, som vil stå for at bedømme Elite løbernes præstation til Tough Trails: Reach for the Sword 2020.

En DOCRA-official er en “ekstern” observatør og dommer, der uafhængigt og suverænt varetager konkurrencens regler ved et armbåndssystem. En DOCRA-official er således ikke en løbsfrivillig og vil ikke være en substitut for sådan.
En DOCRA-official har således udelukkende den vigtige opgave at observere, kontrollere og skride til handling i forhold til elitens deltagere.
Alle DOCRA-officials vil blive klædt godt på til opgaven og inden et løbs afvikling gennemgå en “DOCRA-official uddannelse”…

http://www.docra.dk/docra/docra-officials

Du kan læse mere om DOCRA på deres hjemmeside HER

Vi ses til Tough Trails: Reach for the Sword, d. 2. Maj 2020.

Tags: , , , , , , , , , , ,