fbpx
60 19 01 92
info@toughtrails.dk

OCR World Championships 2019

Dette års Obstacle Course Racing, verdensmesterskab, afholdes fra d. 11. – 13. oktober, i Kelvedon Hatch, London, UK.

Secilie og Katja kom begge hjem med flotte resultater fra både 100 m, 3 km, 15 km løbene.

De deltog desuden i hver deres team, Fundracers 2 (Secilie) og Team Tough Trails DK (Katja), sammen med andre danske OCR atleter.

Der blev kæmpet indædt til den store guldmedalje (bogstavelig talt!)

Womens 15 km PRO

Dagbog & resultater fra VM 2019

Katja K. Christensen

Min optakt til VM var ikke den bedste, grundet en længerevarende mavevirus, skader og sygdom. Derfor gik jeg ind til dette års VM med meget lave forventninger.

100 m PRO

Women / under 40

#342

2. plads (02m:16s:84ms)

3 km PRO

Women

#247

5. plads (29m:08s)

3 km skydes afsted. Top 10 fra sidste år løber i heat 1. Jeg løber i heat nr. 2.

Jeg kommer godt fra start. Benene føles gode, og maven driller ikke. Jeg løber fra de andre i mit heat og begynder endda at fange nogle fra heat 1.

Da jeg kommer over målstregen er jeg vildt glad og lettet.

Jeg ved ikke hvad min placering er endnu, men jeg er bare så glad, fordi jeg endelig føler at jeg kan løbe ordentligt igen og uden smerter.

15 km PRO

Women

#354

2. plads (01t:56m:59s)

15 km løbet er altid et spændende og skræmmende løb. Alt kan ske på den lange distance.

Jeg kommer godt fra start, men kort efter slår jeg mit knæ ret meget. Jeg må stoppe op og tjekke det. Det virker stadig! Jeg humper lidt videre (imens når jeg at tænke, åh nej er jeg allerede ude). Jeg får rystet smerten væk, men også det førende heat. Jeg befinder mig nede omkring nr. 10…

Jeg nægter at give op. Jeg kæmper mig gennem mudder, vand, murer og armgang. Jeg kommer tættere og tættere på de andre deltagere, og overhaler dem.

Banen er hård, kold og våd. Selvom jeg er i bevægelse konstant begynder jeg faktisk at fryse. Flere atleter udgår pga. kulden. Det plejer faktisk at være mig, som har svært ved at håndtere kulden, men ikke denne gang. Jeg har været igennem nok den sidste tid, så denne kamp vil jeg overvinde!

Jeg flyver igennem de sidste grebsforhindringerne, og jeg er lykkelig da jeg krydser målstregen!

Jeg besejrede banen, og endda som nr, 2 i verden!

Team PRO

Pro Women

Team Tough Trails DK

#226

1. plads (55m:11s:46ms)

Jeg elsker virkelig at løbe team!

Jeg får lov at gøre der jeg er allerbedst til – den tekniske del -, og samtidig kæmper jeg sammen med de skønneste og dygtigste atleter på vores hold, Team Tough Trails.

At vinde guld her var den bedste afslutning på en hård, men fantastisk weekend!

Udover at vinde VM i Pro Women Team, så var Katja, Ulrikke og Annika de hurtigste indenfor deres individuelle speciale.
Katja K Christensen, 100 m PRO
Katja K Christensen, 15 km PRO
Team Tough Trails DK
Team Tough Trails DK

Secilie Vicktoria Bjerre

Jeg tog til VM i London med store forventninger og et mål om podie på 15 km distancen.

Det er kun mit andet år som OCR løber, men jeg har trænet hårdt med Katja som coach.

3 km

Age group 40 – 49

#1.428

4. plads (00:40:52)

Jeg havde ikke de store forventninger til dette løb da jeg er bedre på den lange distance.

Min plan var at løbe roligt og få en god tur. Mine ben føltes gode, men jeg turde ikke presse mere på da jeg ikke vidste hvordan mit greb ville være på forhindringerne hvis jeg gik all out på løbet.

Alle forhindringerne blev klaret sikkert i første forsøg og jeg løb over målstregen med overskud og en følelse af at have overskud til en tur mere. 4. Plads!

Jeg var overrasket og glad og samtidig ærgerlig over at jeg ikke havde presset mere på fordi jeg kun var 40 sekunder fra en podieplads.

Ærgelsen er efterfølgende vendt til motivation mod nyt mål og læring til næste løb.

15 km

Her var forventningerne høje.

Jeg vidste jeg ville kunne holde et godt tempo hele vejen og jeg vidste med sikkerhed at ingen af forhindringerne ville blive et problem for mig. Jeg havde endda brokket mig over at “stairway to heaven” var blevet lavet lettere, for jeg vidste at nogen af mine konkurrenter ville få problemer med den. Jeg var heller ikke bekymret for kulden da jeg aldrig fryser under et race, heller ikke selvom der er svømning. Men det charmerende, og lidt irriterende, ved et race er at du aldrig helt ved hvad der sker.

Vi kæmpede os igennem mudder og man glædede sig efterhånden til “sliden” så mudderet kunne blive skyllet af. Men allerede efter første svømmetur blev jeg kold. Og her kom så en til og en til.

Efter 3. svømmetur var jeg så kold at jeg ikke kunne mærke mine arme og fødder. Jeg prøvede at løbe i et godt tempo men kunne ikke få varmen.

Ca halvvejs ved “stairway to heaven” kan jeg ikke kontrollere min krop. Jeg ryster over det hele og vejrtrækning stikker helt af. Jeg begynder at klatre op ad forhindringen, men mine arme reagerer ikke. Jeg forsøger at vinge den op, men kroppen samarbejder bare ikke.

Jeg beslutter at trække mig før nogen må bære mig ud af banen. Jeg kæmper mig tilbage til teltet, hvor jeg må sætte mig for ikke at vælte.

Skuffelsen er ikke til at tage fejl af. Jeg føler mig snydt for at vise hvad jeg kan – hvad jeg har trænet til.

Team Relay

Open – Mixed

Fundracers 2

#435

4. plads (01:00:08)

Søndag får jeg samlet et team halvanden time før start.

Jeg fik lov til at få “Ninja” delen (technique) og gir den alt hvad jeg har.

Uden forventninger løber vi ind på en 4. Plads!

VM færdig, hvad så?

Nye mål er sat.

Podie til EM i Italien 2020.

Træningen er i gang!

Secilie Victoria Bjerre, OCR WC 2019
Secilie Vicktoria Bjerre, 3 km
Secilie Vicktoria Bjerre, 3 km
Secilie Vicktoria Bjerre, 3 km
Secilie Vicktoria Bjerre, Slide, 15 km
Secilie Vicktoria Bjerre, 15 km
Secilie Vicktoria Bjerre, Team
Team, Fundracers 2
Team, Fundracers 2

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,